Sondergaardhairdesign

Mit liv med paryk

Jeg fik diabetes type 1 som 5 årig, og løbende gennem min barndom udviklede jeg flere diabetesreleterede sygdomme, bla. vitilego (hvide pigment affarvninger i huden).

I 1992 tabte jeg pludseligt alt mit hår. (Måske pga min vitiligo??)Hanne som roer 08 014

Jeg kontaktede en frisør i Odense, og gennem de første ca. 3 år, måtte jeg ”nøjes” med en ”gammeldags paryk”. En af dem med net og store huller samt frygtelig syntetisk, hvilket bevirkede, at mit liv ændredes markant.

Jeg har altid været en glad og aktiv pige, som sejlede, spillede teater m.m. Disse aktiviteter stoppede jeg med, fordi parykken ikke var særlig pæn og alle kunne se at jeg bar paryk, fordi den kunne blæse af når vi sejlede, eller den viste bunden med nettet og hullerne når det blæste. En enkelt gang oplevede jeg også, at den sad fast i en gren i skoven og røg af. Jeg kunne ikke bruge den i svømmehal, fordi den, når den blev våd, tydeligt viste at det var en paryk, hvor man igen kunne se nettet i bunden.

Jeg hørte så, heldigt for mig, om en frisør i Odense som lavede anderledes parykker efter mål og af rigtigt hår.

Det blev min paryk-redning.Hanne Yderstræde, mit liv med paryk

Jeg startede hos Esben Søndergaard i Odense, og har siden fået alle mine parykker gennem ham. Hvis det ikke er Esben der tager mål og klipper mit hår, så er det hans datter Gitte, som nu er fuldt ud lige så kompetent som sin far.

Min paryk sidder nu perfekt. Jeg kan vaske, krølle, farve, føntørre og klippe den som jeg gerne vil.

Når vi sejler og det blæser, er det, som ved alt hår, en almindelig hovedbund man ser. Jeg kan gå i svømmehal og gå i brusebad som alle andre, parykken opfører sig som ganske almindeligt hår.

Bedst af alt, er at jeg igen går på scenen og aldrig behøver at være nervøs for om man kan se det er en paryk. DET KAN MAN IKKE!!

Hanne Yderstræde

Jeg kan få lavet ny farve i håret, få reflekser og krøller og der har aldrig været en, som ikke er blevet dybt forbavset når de hører jeg har paryk på. Selv veluddannede frisører måber, når jeg fortæller at det er en paryk jeg har på.

Den eneste ulempe med paryk, men det gælder jo alle slags, er, at den er varm at have på.

Førhen tog jeg parykken af så snart jeg kom hjem. Nu er den så integreret en del af mig, at den kun kommer af om natten. Når vi sejler og overnatter i forskellige havne, står jeg under bruseren som alle andre og vasker mit hår… uden problemer.

Det eneste jeg ikke bryder mig om ved den nye paryk er, at når man skal have taget mål så foregår det med vita wrap film der bliver viklet om hovedet og lavet tush-streger på. Det er SÅ ydmygende at sidde med det på, og det er den eneste gang jeg forlanger, at døren til ”mit paryk-rum” ikke skal åbnes før vi er færdige. Til gengæld sidder parykken så bare perfekt når den kommer på hovedet.

I dag har jeg overhovedet ingen begrænsninger hvad angår mit hår…..

Hanne Yderstræde, mit liv med paryk